Juridisk
Bestillingsvilkår for gæster
Indhold
1. Hvem du køber fra
Når du bestiller via en restaurants bestillingsside drevet af OrderPlate, køber du fra restauranten — ikke fra OrderPlate.
Restauranten er ansvarlig for maden, priserne, allergeninformation, tilberedning, levering eller afhentning og kundeservice omkring din ordre.
OrderPlate leverer den tekniske bestillingsplatform på restaurantens vegne.
OrderPlate drives af Copenhagen WebDesigners (CVR 40526153), Industriholmen 82, 2650 Hvidovre. En del af CPH WebDesigners.
2. Bestilling og priser
Menu, priser og tilgængelighed vises på restaurantens side. Tjek din ordre før betaling.
Restauranten kan afvise eller annullere en ordre efter gældende praksis og lov — fx ved manglende varer eller force majeure.
Allergener og særlige behov: kontakt restauranten direkte, hvis du har spørgsmål om indhold i maden.
3. Betaling
Onlinebetaling sker via Stripe i restaurantens betalingsmiljø. Kortoplysninger indtastes hos Stripe og behandles af Stripe og restaurantens tilknyttede konto, når det er aktiveret.
OrderPlate modtager betalingsstatus og referencer, der er nødvendige for at gennemføre ordren — ikke fulde kortnumre.
4. Levering og afhentning
Tidspunkt, leveringsomkostninger og muligheder afhænger af restaurantens indstillinger.
Hvis restauranten bruger en ekstern leveringspartner (fx Wolt Drive), kan leveringsoplysninger deles med partneren, så ordren kan leveres.
Ved afhentning skal du møde op på det angivne tidspunkt.
5. Fortrydelse, annullering og refusion
Regler for annullering og refusion følger restaurantens praksis og gældende forbrugerlovgivning.
Spørgsmål om refusion for en konkret ordre bør rettes til restauranten først. OrderPlate kan hjælpe med teknisk sporing af betaling, når det er relevant.
6. Klager
Kontakt restauranten for spørgsmål om mad, levering eller ordren.
Tekniske spørgsmål om platformen kan sendes til support@orderplate.dk.
7. Personoplysninger
Restauranten er som udgangspunkt ansvarlig for kundeoplysningerne i din ordre. OrderPlate behandler oplysningerne på restaurantens vegne.
Læs privatlivspolitikken og siden Privatliv og databeskyttelse på ordreplate.dk for mere om OrderPlates behandling.
8. Kontakt
Restaurantens kontaktoplysninger findes på bestillingssiden og på kvitteringen.
OrderPlate (platform): support@orderplate.dk.
OrderPlate drives af Copenhagen WebDesigners (CVR 40526153), Industriholmen 82, 2650 Hvidovre. En del af CPH WebDesigners.
Restauranter: forretningsbetingelser. Privatliv: Privatliv og databeskyttelse.